Kistepynt
Kistepynt og kistedekorationer
En af bedemandens opgaver er at hjælpe med bestilling og levering af blomster og kistedekorationer til begravelsen. Uanset hvad I måtte have af ønsker til tema, farver og nuancer, skal jeg nok stå for koordineringen med blomsterhandleren.
Nedenfor ses et udvalg af eksempler og idéer til, hvordan kistedekorationen kan sammensættes, og hvordan forskellige farver kan bruges. Skal du koordinere med farverne på kisten, kan du se mit udvalg af kister her.
Blomsterhjerter til kisten
Mange vælger at bestille et blomsterhjerte til afdødes begravelse. Hjertet kan bruges til flere forskellige ting. Det kan lægges som pynt ovenpå kisten og det kan ligge langs kirkegulvet til ceremonien, og de lægges alle sammen ud på graven efterfølgende.
Vælger I et blomsterhjerte som kistedekoration, vil prisen typisk afhænge af antal blomsterhoveder i dekorationen.
Kranse og kistepynt med bånd
Hvad enten du er nær familie eller kun har kendt afdøde perifært, kan blomsterkransen gives som et symbol på din medfølelse eller kondolence. Kransen vil kunne lægges langs kirkegulvet, og den vedlægges graven efter ceremonien.
Det er meget individuelt, hvorledes man synes, at blomsterkransen skal dekoreres med bånd eller kort. Både bånd og kort kan benyttes til at vise, hvem afsenderen af kransen er, men også til at vedlægge en personlig hilsen.
Vælger I kistedekoration eller kistepynt med bånd, vil der typisk være tale om et bånd med to båndender. Den ene ende bruges til at vise afsenderen, mens den anden bruges til en personlig hilsen.
Båredekorationer og buketter som kistedekoration
Forskellen på en båredekoration og en buket er ganske enkel. Det er størrelsen. Fælles for dem begge er, at de laves til at dekorere enten kirkegulvet op mod kisten eller området rundt om kisten. Båredekorationer og buketter kan ligesom blomsterkransen bestilles med eller uden bånd.
Båredekorationen er et større binderi, som typisk vil gives af pårørende med en nær kontakt til afdøde. Dekorationen kan bestå af flere forskellige blomsterkombinationer, men er typisk udformet på samme måde.
Andre forespørgsler til kistedekorationen
Har du spørgsmål, specifikke idéer eller ønsker til kistedekorationer eller kistepynt, er du velkommen til at ringe til mig på telefon 74 67 20 22 eller besøge mig i en af mine begravelsesforretninger i enten Aabenraa eller Padborg. Så tager vi en snak om, hvad der kan lade sig gøre.
Det kan være, du har ønsker til en særlig hilsen i form af en vedlagt fotografi, en tegning eller noget helt tredje. Uanset hvad det er, kan vi med garanti finde ud af en løsning.