logo

Du kan ringe alle døgnets timer

+45 74 67 20 22

bedemand.dk

gravsten 2

Forretningen

Lille kirke aabenraa


Når én, der står dig nær, dør, vil det være helt naturligt, at du som det første, kontakter en bedemand.

Du kan så få ro til at være i det kaos, som opstår, når døden kommer tæt på.

 

Kirsten


Hos Begravelsesforretningen Kirsten og Rejner får du en saglig rådgivning. Jeg er at betragte som tovholder på alle gøremål i forbindelse med dødsfaldet. Du behøver ikke tænke på at kontakte præst og offentlige myndigheder, det klarer jeg for dig.

Jeg hjælper dig stille og roligt med at skaffe overblik.

Den første kontakt til mig kan sagtens være telefonisk, hvor vi aftaler tid og sted for en personlig samtale.

I telefonsamtalen vil du blive bedt om at finde diverse attester frem og eventuelt kort aftale andet, som kan være relevant i forbindelse med den forestående højtidelighed. Samtalen kan finde sted både i hjemmet eller på begravelsesfirmaets kontor.

Vi mennesker er gennem tiden blevet mere eller mindre fremmed­gjort overfor døden. I dag er vi dog opmærksom på, at den måde, vi tager afsked på, er et meget vigtigt led i sorgbearbejdelsen.

Det er også vigtigt, at afdøde bliver iklædt sit eget tøj og ligger i sit eget sengetøj, eller noget der ligner. Det gør, at afdøde er og ligger så naturligt, som det nu er muligt i denne situation. Det gælder om, at få hele situationen bragt ned på jorden, således at I som pårørende får den tid og ro til at tage afsked, som er nødvendig for jer. Det giver ro i sjælen at I med jer selv ved: ”Jeg gjorde alt det, der betød noget for afdøde og for mig selv, - selvom det var svært”. Det er meget vigtigt, at der efter begravelsen eller bisættelsen også findes noget smukt – noget minderigt – om denne dag at tænke tilbage på.

udlaegning af blomster

Begravelsen eller bisættelsen er jo det sidste punktum i et menneskes liv her på jord. Det er her I får mulighed for at sige et sidste farvel og tak. Det er her, at afdøde for sidste gang er i centrum i sit eget liv.

Når du har mistet og skal vælge bedemand er det rart at vide, hvem denne bedemand er. Hvis du kigger under siden HISTORIK er der oplysninger af mere personlig art.

Du kan også høre og se mig i dette interview:


 

 

 

top aabenraa padborg rødekro bund